Nyhedsbrev

Få de nyeste informationer
fra Hedensted Erhverv

Tilmeld Erhvervsinfo

Informationsmøder for kommende iværksættere - og det er ganske gratis

 

Afsæt 2,5 time af din tid – måske den vigtigste investering inden du går i gang!


Har du brug for at din virksomhed kommer godt i gang på et fornuftigt og solidt grundlag? Vil du undgå de fejltagelser, som andre har begået? Hvordan starter man egen virksomhed? Hvad skal der til? Og hvor kan man søge hjælp, vejledning og efteruddannelse? Disse og mange andre spørgsmål bliver besvaret, på informationsmøderne for kommende iværksættere i Hedensted og Trekantsområdet.


På informationsmøderne vil du modtage en generel introduktion til etablering af egen virksomhed og til den hjælp, der er at hente hos den offentlige erhvervsservice.

A-Kassen DANA fortæller om, hvordan man forsikrer sig som ny iværksætter – herunder muligheden for at starte som bibeskæftigelse.

Endelig introducerer Kursuscentret under Vejle Handelsskole et specialudviklet kursustilbud for nye iværksættere. Her er mulighed for at få undervisning i opstart og drift af ens egen virksomhed. Undervisningen tager udgangspunkt i din virksomhed. Kurset er fleksibelt opbygget og optager løbende nye elever. Eleverne bestemmer selv, hvor mange gange, de behøver undervisning.


Informationsmødet er et led i en møderække, der strækker sig over hele året, og som bliver afholdt forskellige steder i Trekantområdet og Hedensted.


Bag initiativerne står erhvervscentre i Hedensted og Trekantsområdet, A-Kassen DANA og Kursuscentret i Vejle og møderne er åbent for alle interesserede.

Læs mere i folderen for 2010 her.

Informationsmøder indenfor vores samarbejde i 2010

22.09. Egtved

06.10. Fredericia

11.10. Kolding

27.10. Vejle

03.11. Billund

08.11. Middelfart

17.11. Hedensted

24.11. Give

29.11. Vamdrup

Hedensted Erhverv - Niels Espes Vej 8 - 8722 Hedensted - 79755287