Forretningsplans-værktøj
Uanset om du overvejer at starte din egen virksomhed, eller allerede er i gang, kan en forretningsplan være med til at strukturere dine tanker og idéer, og give dig et overblik over din virksomhed.
I arbejdet med din forretningsplan konkretiserer du din forretningsidé, beskriver dit produkt, identificerer kundesegmenter, samarbejdspartnere og afsætningskanaler samt fastlægger din prissætning. Vi tilbyder et online værktøj baseret på den anerkendte model ”Business Model Canvas”, som hjælper dig med at beskrive 9 kerneområder i din virksomhed opdelt på en ekstern og intern del.
I den eksterne del beskriver du, hvad du sælger, til hvem og hvordan – her ser du på: Værditilbud, Kundegrupper, Kunderelationer, Kanaler og Indtægter. I den interne del beskriver du, hvad det kræver af din virksomhed for at kunne levere dit produkt eller dine ydelser til dine kunder – her ser du på: Aktiviteter, Ressourcer, Partnere og Omkostninger.
I dette online værktøj finder du inspirationsspørgsmål til hvert område. God arbejdslyst!
PS: Når du har ansøgt og er godkendt af os – skal du udfylde det blå ”økonomiske lag” – forretningsplanen, du kan derefter udskrive en Word fil med din forretningsplan som du kan færdiggøre visuelt hvis du synes.